Citrontærte

175 g. bastogne-kiks (kanelkiks)

100 g. smør

25 g. kokosmel

1 dåse kondenseret mælk

Saft fra 2 citroner

Skal fra 1 citron

2 æggeblommer

120 g. æggehvide – ca. 3-4 stk.

100 g. sukker

Kiksene knuses, enten i en foodprocessor eller med hænderne. Smørret smeltes og det blandes sammen med kiks og kokos, hvorefter massen presses ned i tærteformene.

Kondenseret mælk piskes sammen med æggeblommer, citronsaft og citronskal, hvorefter det hældes i tærteformene. De bages ved 180 grader i ca. 15-20 minutter.

Imens tærterne er i ovnen laves marengs af æggehvider og sukker, som piskes i et par minutter indtil det er helt stift og skinnende.

Tærterne tages ud af ovnen og toppes med marengs, enten ved hjælp af en sprøjtepose eller bare med en ske. Tærterne skal en tur i ovnen igen ved 150 grader i ca. 10-15 eller indtil tærterne er gyldne.

Tærterne er bedst når de er helt kolde – de kan evt. pyntes med en smule flormelis og revet citronskal.

Mazarintærte med citronfyld

En hjemmegjort tærte – fusion af 3 opskrifter.


Mørdej a la Mette Blomsterberg:

  • 300 g hvedemel
  • 150 g stuetempereret smør
  • 100 g flormelis
  • 1 æg (str. L)
  1. Ælt alle ingredienserne hurgit sammen til en ensartet mørdej.
  2. Stil mørdejen koldt i ½ time inden udruldning
  3. Rul mørdejen ud og gå i gang med mazarinmassen.

Mazarinmasse:

  • 175 g marcipan
  • 125 g sukker
  • 125 g blød lurpak smør
  • 2 æg, stue temperatur
  • 3 tsk mel

  1. Marcipan og sukker æltes sammen til alt sukkeret er godt indarbejdet i marcipanen.
  2. Tilsæt smørret lidt efter lidt og derefter æggene, et ad gangen.
  3. Kom til sidst melet i og rør ganske kort til alt er godt blandet.

Citroncreme:

  • 1 bæger mascarpone 250 g
  • 4 tsk. fint revet økologisk citronskal
  • 2 spsk. citronsaft
  • 5 dl piskefløde
  • korn af 1 stang vanilje
  • 5-6 spsk. flormelis
  • Gul farve
  1. Pisk mascarponen let sammen med citronskal, citronsaft.
  2. Pisk fløden til let skum og vend den med mascarpone. 
  3. Smag til med vanilje og flormelis og kom cremen i en sprøjtepose.
  4. Sprøjt cremen på kagen.

Citrontærte med kanelkiks

Super nem opskrift fra Spis bedre.

Incl. tid i ovnen ca. 35 min
Afkøling: Mindst 2 timer (gerne til næste dag)

  • 250 g Bastogne-kiks (kanelkiks)
  • 100 g smør
  • 1 dåse sødet kondenseret mælk (397 g) – kan bl.a. købes i Rema1000
  • 4 æggeblommer, pasteuriserede
  • saft og skal af 2 citroner, usprøjtede
  •  2½ dl piskefløde
  1. Tænd ovnen på 170º. Beklæd springformen Ø 20 cm med bagepapir i bunden.
  2.  Tag 2 Bastogne-kiks fra til pynt, og knusresten af kiksene helt fint, fx i en minihakker eller foodprocessor.
    Smelt smørret, og rør det sammen med de knuste kiks. Pres kikseblandingen ud i bunden af springformen,
    og glat overfladen med bagsiden af en ske. Bag kiksebunden i ovnen i 15 minutter.
    Tag den ud, og lad den køle helt af.
  3. Indstil ovnen til 150º. Rør kondenseret mælk og æggeblommer sammen i en skål med et piskeris.
    Riv citronskallen på begge citroner fint, og pres saften. Kom citronsaft og citronskal i mælkeblandingen,
    og rør det sammen, til det tykner af sig selv.
  4. Fordel citroncremen oven på den afkølede kiksebund, og bag tærten nederst i ovnen i 18-20 minutter.
    Lad tærten køle af, og sæt den derefter på køl i mindst 2 timer (eller gerne til næste dag).
  5. Pisk fløden til skum, og fordel det over den kolde tærte. Knus de 2 Bastogne-kiks groft, og drys dem over tærten.