Citrontærte

175 g. bastogne-kiks (kanelkiks)

100 g. smør

25 g. kokosmel

1 dåse kondenseret mælk

Saft fra 2 citroner

Skal fra 1 citron

2 æggeblommer

120 g. æggehvide – ca. 3-4 stk.

100 g. sukker

Kiksene knuses, enten i en foodprocessor eller med hænderne. Smørret smeltes og det blandes sammen med kiks og kokos, hvorefter massen presses ned i tærteformene.

Kondenseret mælk piskes sammen med æggeblommer, citronsaft og citronskal, hvorefter det hældes i tærteformene. De bages ved 180 grader i ca. 15-20 minutter.

Imens tærterne er i ovnen laves marengs af æggehvider og sukker, som piskes i et par minutter indtil det er helt stift og skinnende.

Tærterne tages ud af ovnen og toppes med marengs, enten ved hjælp af en sprøjtepose eller bare med en ske. Tærterne skal en tur i ovnen igen ved 150 grader i ca. 10-15 eller indtil tærterne er gyldne.

Tærterne er bedst når de er helt kolde – de kan evt. pyntes med en smule flormelis og revet citronskal.

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar