Julehjerter og kagemænd

Skøn opskrift fra dansukker som i mange år, har vakt jubel.
Der bliver ca. 125 stk ud af dejen:

2016-12-15-18-49-13

250 g farin
450 g honning
110 g smør
1 tsk kanel
1 tsk allehånde
1 tsk ingefær
1½ tsk natron
ca. 700 g hvedemel

Glasur:
ca. 200 g flormelis
1 æggehvide
frugtfarve

Farin, honning og smør varmes i en gryde, til sukkeret er helt smeltet.
Gryden tages fra varmen.
Blandingen afkøles.
Natron og krydderierne sigtes sammen med det meste af melet og røres i.
Dejen æltes godt igennem og hviler en times tid, hvorefter den udrulles i ½ cm tykkelse på melstrøet bord og udstikkes.
Bages i en forvarmet ovn ca. 10 min ved 200 grader.
Skal kagerne hænges op, laves der hul i dem straks efter bagningen.
Kagerne afkøles og pyntes med glasur.

Madpandekager

madpandekager

Ca. 6-8 pandekager

2½ del mælk

3 æg

2 spsk olie

100 gram mel

salt/peber

Pisk alle ingredienser sammen til en ensartet masse.

Lad dejen hvile i min. 30 minutter, gerne længere. Den sætter sig og bliver tykkere.

Bag pandekagerne på den ene side, vend og kom en håndfuld kyllingestrimler/skinkestrimler, ost og origano. Fold pandekagen sammen når den er færdigt stegt.

 

Koldhævet Luciaboller

Nogen gange skal man prøve en anden opskrift end den man plejer og i år kastede jeg mig ud i koldhævet Luciaboller – en opskrift fra Valdemarsro.dk som jeg har tilpasset vores behov.
Luciadag skal man have “lussekatte” eller Luciaboller som vi kalder dem og der er noget magi over dem, når man tænker på at verdens dyreste krydderi er i.

luciaboller_koldhaevet

  • 20 g gær
  • 2 1/2 dl mælk
  • 100 g smør
  • en knivspids safran
  • 1/2 dl sukker
  • 1/4 tsk salt
  • ½ dl groftrevet marcipan
  • 2 spsk lunkent vand
  • ca 400-450 g hvedemel
  • Korinter til pynt + mælk til pensling.

Den 13. dec om morgenen hvis man kan få presset det ind i programmet, kan denne dej stilles til koldhævning.

Smøret smeltes ved lav varme fx. i mikroovnen og blandes med den kolde mælk og safran. Er det ikke knust safran man har, men tråde som mit var, da en veninde selv havde medbragt det fra østen til mig, så husk at knus det.
I en anden skål røres gæren med lunkent vand, tilsæt derefter smør, mælk og safranblandingen, samt sukker, revet marcipan og salt.
Tilsæt mel lidt efter lidt og ælt tilsidst dejen godt. Kom dejen i en ren skål med et fugtigt viskestykke over og stil den i køleskabet min. 8 timer.
Efter koldhævningen tages dejen ud og temperer på køkkenbordet i 15-30 minutter.
Hvis dejen er for fugtig tilsæt mere mel, så du kan rulle og forme bollerne – de fleste blev formet som”julegris” – minder om et S.

Pynt med korinter og pensl med mælk.

Lad dejen efterhæve på bageplade i 20-30 minutter og sæt dem så i en varm ovn ved 200 grader.
bages ca. 13- 16 minutter afhængig af størrelsen.

 

Brunkager

Indrømmer det med det samme, der bliver en pæn portion brunkager ud af denne opskrift, men de får også hurtigt ben at gå på.
Ingen jul uden disse brunkager som bare smager af jul og julens krydderier.

brunkager

250 g smør
250 g sukker
125 g Lys sirup
65 g smuttede, groft hakkede mandler
3,5 g Nelliker
13 g Kanel
8 g Potaske (opløst i lidt koldt vand)
Syltet, hakket skal af ½ stor øko appelsin (eller 50 g. fint hakket orangeskal)
500 g mel

 

Opvarm smør, sukker og sirup i en gryde til knap kogepunktet.
Afkøl lidt.
Tilsæt krydderier, potaske og syltet appelsinskal.
Afkøl lidt mere til den er lunken.
Sigt melet i og ælt dejen sammen.
Lad den stå med meldrys over, til den er helt kold og fast.
Formes så til pølser, der pakkes ind i folie og lægges i køleskab til næste dag eller længere.

Skæres i tynde skiver og bages ca. 10. minutter, øverst i ovnen ved ca. 180 grader.

 

 

 

 

 

Rocky Road

Ingen jul uden Rocky Road

01-12-2016-13-53-04

  • 250 g mørk chokolade
  • 75 g skumfiduser, enten mini skumfiduser eller store klippet i små tern
  • 2-3 bismarksstokke
  • 50 g mandler

Rist mandlerne i ovenen i 5 minutter ved 180 grader. Lad den afkøl helt.
Smelt 2/3 af chokoladen over vandbad. Når den er smelet tages den af varmen og den sidste 1/3 chokolade kommes i og smeltes.

Kom bismarksstokkene i en frostpose og knus dem let med en kagerulle.

Beklæd en form ca 20×20 cm med bagepapir og anbring nogen af de knuste pebermyntestokke i bunden sammen med lidt skumfiduser og mandler.
Hæld halvdelen af den smeltede chokoladen over, fordel med endnu et lag knust pebermyntestok, mandler og skumfiduser.
Rør let sammen og hæld resten af chokoladen over. Drys med de sidste mandler, skumfiduser og knuste pebermyntestokke.

Stil på køl og lad det stivne helt, ca 3 timer. Skær derefter i firkanter