Chokoladekage med lakridscreme

2015-07-11 20.46.21

BUNDE
200 g mørk chokolade (af god kvalitet)
150 g blødt smør
200 g brun farin
5 æg
100 g hvedemel
1 tsk. bagepulver
2 springforme, 20 cm i diameter
smør og sukker til formene eller alternativt bagepapir

5 spsk. solbærmarmelade

LAKRIDSCREME
2½ piskefløde
50 g flormelis
ca. 2 spsk. lakridssirup (f.eks. fra Johan Bülow)

CHOKOLADEGLASUR
200 g mørk chokolade
1 spsk. sirup
100 g smør

PYNT
Lakridskugler eller fx. chokoladespåner

Chokoladekage-bunde:
Start med at smelte chokoladen over vandbad, og lad den køle af.
Pisk derefter smør og farin til en cremet konsistens.
Del æggene i blommer og hvider, gem hviderne i en skål.
Pisk æggeblommerne i smør-farin-dejen, 1 ad gangen.
Bland mel og bagepulver, og sigt det i dejen. Rør den let afkølede smeltede chokolade i dejen.
Pisk hviderne stive, og vend dem forsigtigt i dejen.
Tænd ovnen på 180°.
Smør springformene med smør, og drys med sukker eller alternativt fór med bagepapir.
Fordel dejen i de 2 forme.
Bag kagerne i 20-25 minutter (tjek evt. med en strikkepind, om de er færdigbagte).
Afkøl kagerne på en bagerist.

Lakridscreme til chokoladekage:
Pisk fløden til skum med flormelis.
Vend lakridssiruppen i, og smag til.

Smør solbærmarmelade og lakridscreme på den ene kagebund, og læg den anden ovenpå.

Chokoladeglasur til chokoladekage:
Smelt alle ingredienserne over vandbad.
Rør godt, til det er ensartet i konsistensen.
Hæld glasuren over i en anden skål, og stil den i køleskabet.
Rør i glasuren hvert 5. minut, til konsistensen er smørbar.
Fordel chokoladeglasuren på kagen.

Pynt evt. med lakridskugler eller chokoladespåner.