Fastelavnsboller

Ingredienser til 15-20 boller:

Ingredienser til dejen:
50 gram gær
50 gram sukker
700 gram mel
2 dl fløde
200 gram blødt smør
1 tsk. salt
1 tsk. kardemomme
3 æg

Ingredienser til remonce:
150 gram marcipan
150 gram smør
150 sukker
2 æg

Ingredienser til at lave glasur:
1 dl flormelis
2-3 tsk. vand
Frugtfarve (en dråbe ad gangen)

Dejen:
For at lave dejen skal du først udbløde gær i fløden og derefter tilsætte smørret
og de resterende ingredienser på nær melet, som tilsættes lidt ad gangen.
Ælt dejen godt sammen, og lad den hvile et lunt sted i cirka en time.

Remonce:
Rør marcipan, sukker, smør og æg sammen til en blød ensartet masse. Sæt til side.
Sådan laver du bollerne:
Rul dejen ud i 4-5 millimeters tykkelse. Og skær ud i 12 x 12 cm. stykker.
Læg en skefuld remonce midt på dejen.
Luk enderne godt sammen så remoncen ikke smelter i ovnen.
Bag på en bageplade midt i ovnen i 10 minutter ved 200 grader.
Afkøl bollerne og pynt festligt med glasur i forskellige farver.

Glasur:
Først blander du vand og flormelis indtil det har den konsistens du kan lide.
Bagefter blander du frugtfarven i en dråbe ad gangen.
Det er nemt at komme mere flormelis eller vand i glasuren hvis den er blevet enten for tyk eller for tynd
så du kan eksperimentere med glasuren indtil det har den konsistens og farve du kan lide.

Tips:
Fastelavnsbollerne smager bedst når de er helt nybagte og lune. Men du kan også fryse dem ned.
Når du så skal spise dem kan genvarme dem i oven ved svag varme
– det er derfor vigtigt, at du venter med at putte glasur på dem, indtil du skal spise dem.

Print Friendly, PDF & Email